Warning: A non-numeric value encountered in /var/www/tta.life/public_html/wp-content/themes/Divi/functions.php on line 5483
senior woman walking in sunny yellow autumnly nature

senior woman walking in sunny yellow autumnly nature

I blog-indlægget om OBJEKTIV information argumenterede jeg for, hvordan sundhedspersonale gennem skriftlig og mundtlig OBJEKTIV information kan bidrage til at nedsætte den sociale ulighed i sundhed.

En anden enkel måde at bidrage på, er at have fokus på hvordan aktiviteter, der effektivt vil give borgeren/patienten et bedre helbred gøres BEHAGELIGE at udføre.

I forskningsprojektet “Bedre Balance Coaching” kiggede vi kvalitativt efter mønstre: Hvad der skulle til for at ældre mennesker efter faldulykker gik i gang med og fortsatte med effektiv træning/rehabilitering (1). Et af temaerne var “behagelige aktiviteter”.

Mulige forklaringer: Der er lavet en del eksperimenter, der viser at det er meget forskelligt hvordan vi håndterer disciplinen “udsat belønning”. Det er også vist, at mennesker der som børn har svært ved at udsætte belønning mere langsigtet udvikler et dårligere helbred og dårligere livsvilkår i det hele taget. Se eventuelt følgende link:

http://jamesclear.com/delayed-gratification

Derfor kan man forestille sig at en del af de borgere, der umiddelbart har størst potentiale for at forbedre deres livssituation gennem et forbedret helbred mangler evnen til udsat belønning. Med andre ord vil de motiveres af aktiviteter der giver en belønning med det samme.

En anden forklaring er mere banal: Hvis man er syg og svækket og måske ovenikøbet har en høj alder, har man et ret kort sigte med de ting man laver, tålmodigheden er ret lille, og der skal ikke mange undskyldninger til for at man stopper aktiviteter.

En pragmatisk tilgang er at honorere behovet for kortsigtet motivation i samarbejdet: At fokusere på, at aktiviteter borgerne overvejer at gå i gang med gøres BEHAGELIGE.

Mere langsigtet kan man naturligvis træne det at kunne udsætte belønning, men det er ikke sikkert at timingen er ideel, hvis borgeren har det dårligt, og er skeptisk overfor de aktiviteter, du foreslår.

Eksempler på effektive aktiviteter, der formuleres, så de bliver behagelige at udføre (konkret eksempel fra Bedre Balance Coaching-projektet). Eksemplet er her anonymiseret og ændret lidt, så borgeren ikke vil kunne genkendes):

Gerda er svækket og har meget lidt energi efter en indlæggelse. Hun har sagt nej til gruppetræning, proteindrikke foreslået på hospitalet m.v., og hun er et ret privat menneske, der kan lide at hygge sig derhjemme.

Gerda ville objektivt set få større frihed til at gøre de ting hun gerne vil, hvis hun tager på i vægt (hun er underernæret), hvis hun kommer ud og røre sig (hun er inaktiv, og vil gerne til fysioterapeut så længe det drejer sig om massage, ellers ikke), og hvis hun skruer ned for forbruget af portvin og cigaretter.

Behagelige aktiviteter i forhold til at tage på i vægt: Gerdas første måltid var morgenmad om eftermiddagen, da jeg lærte hende at kende. Hun understregede at hun ikke kunne lide proteindrik og den slags syntetisk mad. Vi aftalte hvordan hun begyndte at lave mindst et lækkert måltid om dagen. Hun skulle gøre det rigtig hyggeligt med stearinlys o.s.v.. Hun startede med at lave blødkogte æg, og udvidede repertoiret med tiden. Hver gang vi snakkede sammen fortalte hun om hvad hun havde lavet siden sidst, og hun fik stor anerkendelse suppleret med objektiv information om måltidernes sammensætning. For eksempel var det en AHA-oplevelse for hende at springe salaten over, da hun som “småtspiser” fik mere energi af at spise noget andet.

Behagelige aktiviteter i forhold til at bevæge sig: Gerda havde mange smerter og ville som nævnt ikke deltage i “træning”. Vi aftalte at hun tog sine smertestillende piller 1-2 timer før hun ville gå en tur udenfor med sin rollator: Vi snakkede meget praktisk om hvordan hun kunne gøre turen behagelig, og indlægge hyggelige vand-pauser undervejs. Da jeg spurgte Gerda hvordan hun ellers ville gøre sig kampklar, svarede hun at hun “ville sidde og ta’ sig en smøg”. Det anerkendte jeg naturligvis, da det var hendes måde at gøre det på.

Resultat: Gerda fik det langt bedre gennem vores samarbejde. Vigtigst af alt fik hun større tillid til “os” fra sundhedsvæsenet, som hun nu oplevede gjorde noget godt for hende, i stedet for bare at moralisere. Hun meldte sig i øvrigt til gruppetræning efter ret kort tid…

Dette tip og mange andre konkrete værktøjer præsenteres og trænes på Think Twice Advice’s kursus i Inviterende samtaleteknik. Du kan læse mere om kurset på www.tta.life/inviterende samtaleteknik.

(1): Trine Wulff: Coaching som sundhedsydelse til ældre borgere. Afprøvning af individuel coachingmodel efter faldulykker. Coaching-foredrag på Institut for Idræt, Københavns Universitet, oktober 2010